Bæredygtighed og ansvarlighed er centrale grundsten i vores DNA, og hver dag gør vi os umage i vores handlen og ageren. Som frontløber for en grøn, cirkulær økonomi iværksætter vi tiltag, som både peger ud mod verden, og ind mod os selv. Se et udvalg af dem her.

ESG-program

 

Donér til andre

Vi giver jer mulighed for at donere en del af jeres fortjeneste på det solgte udstyr. Beløbet sender vi sikkert og forsvarligt direkte videre til et initiativ, som arbejder med social ansvarlighed. I kan selv vælge, hvilket initiativ, I vil støtte – eller vi kan sammen finde et oplagt valg.

 

Start en bølge

At sende et signal til omverdenen kan have den positive effekt, at flere tyer til handling! Når I handler med os, får I mulighed for at signalere til omverdenen, at I har en grøn og bæredygtig it-strategi. I modtager et bæredygtigheds-ikon, som I kan anvende til jeres digitale platforme og markedsføring. Med ikonet følger beskrivelse og dokumentation. I får også et certifikat, som dokumenterer den ESG-indsats, I har ydet ved at sælge jeres brugte udstyr.

Certificeret bæredygtighed

Centralt i vores DNA ligger bæredygtighed og troværdighed som ligeværdige, stærke værdier. Det ligger dybt forankret i os, at vi praktiserer, hvad vi selv prædiker. Derfor arbejder vi efter et miljøledelsessystem ud fra flere ISO-standarder.

 

Når vi arbejder med destruktion af brugt udstyr, anvender vi ISO 14001-certificerede partnere - en garanti for, at partnerens miljøledelse overholdes. Vores partnere er også ISO 45001-certificeret.

 

Det er vores erklærede mål, at hele 98% af det udstyr, vi indhenter og vurderer, håndteres med genbrug for øje. Udstyr uden gensalgsværdi håndteres i henhold til ISO 14001, og vi arbejder altid for, at vores partnere lever op til kravene om råvaresortering mv.

Danoffice IT Green & FN’s verdensmål

It-branchens ressourcemæssige aftryk har siden starten været tungt. Derfor er vi i Danoffice IT Green stolte over at være med til at gøre en forskel. Som et helt centralt element i vores DNA, arbejder vi blandt andet efter FN’s verdensmål – et faktum, som kun er blevet forstærket, efter at vi er blevet en del af Danoffice IT, som er førende it-leverandør globalt til IGO'er og NGO'er, og som arbejder ud fra de højeste CSR-standarder i branchen.

Ansvarligt forbrug og produktion

I 2015 vedtog FN 17 verdensmål, som sidenhen er blevet til grundlæggende pejlepunkter for den grønne omstilling. Verdensmål #12: Ansvarligt forbrug og produktion sætter retningen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. Og som en naturlighed er dette verdensmål et element i vores DNA og vores forretning.

Én af grundtankerne er, at vi hurtigst muligt skal reducere vores samlede aftryk på naturen igennem måden, vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer. Resultatet skal være økonomisk vækst og bæredygtig udvikling. To elementer, der ofte ses som hinandens modsætninger, men som i denne sammenhæng følges ad.

Centralt i dette verdensmål er et fokus på, hvordan vi bortskaffer giftigt affald og begrænser forurenende stoffer. Et fokus, som er møntet på både den enkelte forbruger og industrien. Målet er bevidsthed og handling i forhold til at genbruge og reducere vores samlede affaldsmængde.

Derfor har vi i Danoffice IT Green en særlig opgave i at bidrage til, at virksomheder adopterer denne bevidsthed og bliver en del af en mere grøn og cirkulær økonomi ved at lade os aftage og afsætte deres brugte it-udstyr – miljømæssigt forsvarligt, og mens det stadig repræsenterer en værdi.

Verdensmål skaber ny bevidsthed

  • CO2-udledning

    80% af al CO2-udledning sker via produktion. Så hver gang ét produkt genbruges i stedet for at blive smidt ud - så vinder miljøet! Længere levetid er lig med lavere CO2e-aftryk.

  • E-affald

    E-affald er det hurtigst voksende affaldsproblem, fordi kun 20% af it-udstyret genbruges eller genanvendes. Selv i Danmark, som er et foregangsland, bliver kun 50% indsamlet og genanvendt.

  • Genopliv dit it-udstyr

    Gammelt udstyr forsvinder ofte ”ind” i virksomheden og ender på lageret. Her ligger det længe, at værdien går tabt. Derfor arbejder vi på at etablere en tidlig bevidsthed om, at udstyr kan få nyt liv og repræsenterer en værdi.

Lad os kontakte dig